Nyhedsbrev

Forsiden Blog
Anemone-serien PDF Udskriv Email
Søndag, 05. februar 2012 07:08

Ny serie af børne-/billedbøger fra Ørnens Forlag

Bøgerne i Anemone-serien er skrevet og illustreret af to sygeplejersker - Anette Vinther Jensen & Kamilla Ruus.

Bøgerne er inspireret af deres oplevelser og erfaringer fra arbejdspladsen og berører emner om børns opfattelse af livets gang, sygdom og død.


Seriens navn – Anemone-serien – afspejler da også bøgernes temaer og problematikker - en anemone, kommer om foråret (ny begyndelse) efter vinteren (afslutning/døden), år efter år (evigheden, livets gang) – en smuk og enkel tankegang, der bliver udtrykt i et lettilgængeligt sprog og fantastiske detaljerige illustrationer.


astas_himmel1. bog i serien – Astas himmel – ISBN: 978-87-90548-16-2 - udkom 1. dec. 2011 og er allerede solgt i mange eksemplarer til biblioteker, boghandlere og private landet over.

Astas himmel handler om drengen Elias og hans familie, der er på skovtur i Kongens Have. På turen sker der noget mystisk. Elias møder her en trold, Fantastiko Fidus Filur, der fortæller om, hvordan det er at bo i himlen. Ved troldens hjælp forenes Elias med sin afdøde søster og finder en måde, hvorpå han ved at bruge sin fantasi kan møde hende.

En smuk og rørende fortælling om livets gang og hvordan livet går videre på trods af tab og sorg.

Astas himmel har fået en meget flot lektørudtalelse og anbefales som højtlæsning fra 4- 7 år.


2. bog i serien – En hat en kat – ISBN: 978-87-90548-29-2 - udkommer 1. mar. 2012.en_hat_en_kat

En hat en kat handler om drengen Sigurd, der er på besøg hos mormor, som har fået talebesvær efter en blodprop i hjernen. Det bekymrer Sigurd, hvordan de nu skal tale sammen. Under besøget opstår der sproglige misforståelser, men i forsøget på at finde og tælle mormors mange katte, lykkes det alligevel for Sigurd og mormor at forstå hinanden og finde nye veje til kommunikation.

En humoristisk og livsbekræftende historie om mødet mellem barnet og den ældre, om at overvinde sig selv og finde løsninger, hvor det synes umuligt.

Smukt og detaljeret illustreret i farverige billeder, der taler til barnet og giver mulighed for dialog mellem oplæser og tilhører. Hardcover så børnene selv kan "læse" igen og igen.

 

 

Målgruppe – 4 – 7 år.

Pris: 138,- kr.

Hardcover, 48 sider, 300 x 210 x 10 mm.

 
Ny udgivelse - En hat en kat PDF Udskriv Email
Torsdag, 02. februar 2012 08:15

Ny udgivelse fra Ørnens Forlag – En hat en kat af Anette Vinther Jensen & Kamilla Ruus.


en_hat_en_kat1. marts 2012 udkommer en ny børnebog i Anemone-serien med temaet: Afasi – om børns møde med følgerne efter alvorlig sygdom hos en nær pårørende.

Bogen henvender sig til børn i alle aldre og er særdeles velegnet til oplæsning og efterfølgende snak om dette følsomme emne.

Et oplæsningsvenligt format - A4 landscape - med fuldside tegninger på venstre sider og tekst på højresider. Hardcover – 300 x 210 mm.

 

 

 

 

En hat en kat er historien om drengen Sigurd, der sammen med sine forældre skal på besøg hos sin mormor, der har haft en blodprop i hjernen og derfor bla. har mistet evnen til at tale.

Sigurd er bekymret over, hvordan de nu skal tale sammen. Under besøget opstår der da også sproglige misforståelser, men i forsøget på at finde og tælle mormors mange katte, lykkes det alligevel for Sigurd og mormor at forstå hinanden og finde nye veje til kommunikation.

Side46_Kat_garnnoegle

En sjov og livsbekræftende historie om mødet mellem barnet og den ældre, om at overvinde sig selv og finde løsninger, hvor det synes umuligt. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt og særdeles humoristisk sprog og kan læses som en "helt almindelig" børnebog.

Smukt og detaljeret illustreret i farverige billeder, der taler til barnet og giver mulighed for dialog mellem oplæser og tilhører. Hardcover omslag så børnene selv kan "læse" igen og igen.

 

Forfatteren Anette Vinther Jensen og illustratoren Kamilla Ruus er begge sygeplejersker. De mødte hinanden som kolleger på Esbønderup sygehus og her fik de ideen til det samarbejde, der nu har resulteret i 2 børnebøger i Anemone-serien.

 

Astas himmel er første bog i Anemone-serien. Den udkom 1. dec. 2011 og handler om barnets møde med døden.

 

 

Kattetaelling1Kattetaelling2

 
HVER DAG - en ny begyndelse PDF Udskriv Email
Mandag, 23. januar 2012 09:36

hver_dag_en_ny_begyndelse_-_daglig_meditationDenne unikke og meget populære selvhjælpsbog, der henvender sig til alle, der arbejder med sig selv, udkommer nu i et nyt revideret oplag 15. februar 2012.

Bogen indeholder 365 citater og tekster - et til hver dag - særdeles velegnet til daglig meditation og fordybelse

Læs mere her

 
Uddannelse til Yogalærer PDF Udskriv Email
Mandag, 16. januar 2012 12:46

Vil du være Yogalærer? Her på Yoga Center Gilleleje har vi en to-årig uddannelse, der afsluttes med udstedelse af diplom.

Uddannelsen ledes af Yogalærer og psykoterapeut Iben Bertelsen

www.yogagilleleje.dk kan du læse meget mere om uddannelsen, der starter i aug. 2012.

Informationsmøde 20.feb. kl. 18.30 - tilmelding til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.



 
fejlfri shop igen PDF Udskriv Email
Tirsdag, 10. januar 2012 10:48

Vi har haft lidt besvær med shoppen de seneste 14 dage, men nu skulle alle fejl være rettet. Det er irriterende når det sker, men jeg håber på jeres forståelse og opfordrer til at I kontakter os, hvis I oplever uregelmæssigheder el. lign. her på sitet. Der er mange nye gode tilbud og nye titler på trapperne. eksempelvis udkommer vores gode populære selvhjælpsbog "Hver dag en ny begyndelse" i et nyredigeret oplag i løbet af februar 2012. Vi har også et par nye børnebøger på trapperne i vores velkendte høje kvalitet, med budskaber til børn i sorg og krise.

 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 2